23948sdkhjf

Matas får ny ClubM partner

Butikskæden Kaza, som sælger mere end 60 forskellige brands inden for tasker, rygsække, kufferter og lædervarer, har i januar 2014 indgået et tæt samarbejde med Matas.
Fremover kan Kazas kunder optjene Club Matas point, når de køber tasker, kufferter, rygsække, skoletasker og meget mere i Kaza.

- Vi er stolte over at blive en del af Danmarks største kundeklub, Club Matas, og glæder os meget til samarbejdet. Mange af vores kunder er allerede medlem af Club Matas, og vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder ekstra fordele, når de benytter deres Club Matas kort i vores butikker og webshop. Gennem Club Matas samarbejdet giver vi vores kunder mulighed for at optjene point til selvforkælelse, når de alligevel skal ud og købe en ny taske, en ny skoletaske eller rygsæk til børnene eller en ny kuffert til rejsen, og det glæder vi os over, udtaler Dorte Johar, General Manager hos Kaza.

Club Matas har over 1.3 millioner medlemmer, som jævnligt modtager nyheder og særlige tilbud blandt andet via nyhedsmail og web. Over 60 procent af alle danske kvinder mellem 18 og 69 år er medlem af Club Matas, og medlemmerne harmonerer rigtigt godt med Kazas kundegruppe.

- Med Kaza som ny ClubM Partner gør vi det nu endnu mere attraktivt at være medlem af Club Matas. Samtidig vil ClubM partnerskabet fremme mange danskeres interesse for Kaza, der passer godt ind i vores univers. Så der er på alle måder tale om en win-win situation, siger Matas’ informationschef Henrik Engberg Johannsen.

Club Matas’ medlemmer får point, både når de handler hos en af Kazas fysiske butikker og i Kazas webshop.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11